Sammen finder vi fodfæste igen

01.

Fantastiske omgivelser

Jeg bor nær søminestationen, hvilket gør at særligt i foråret og sommerperioden elsker jeg at gå ture gennem skoven og ned til vandet. Jeg bruger området til både mig selv og i mine terapier.

02.

Enestående service

Jeg sørger alltid for at være velforberedt inden din ankomst. Jeg besvarer dine mail inden for 24 timer. Der serveres kaffe, the eller vand.

03.

Efter session

Efter endt session trækker vi et powerkort efter dit ønske, som støtter dig på din vej. Du modtager dine hjemmeopgaver på mail. Du skal drikke rigeligt med vand for at kroppen kan restituere efterfølgende.

Min klinik

Jeg har valgt, at have klinik hjemme, da vi her har mulighed for:

– At være uforstyrret
– At gå en walk’n talk til vandet gennem skoven
– Ingen parkeringsafgifter eller andet
– Flere akutte tider

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i det.

Udtalelse

Ord kan ikke beskrive hvor taknemmelig jeg er, for at du har hjulpet mig på min videre rejse.

Jeg fik min solsikke til at blomstre og du viste mig vejen dertil. Du er et fantastisk smukt menneske på alle mulige måder. Tak for at styrke mig i at finde vejen.

– Kvinde fra narcissistisk forhold

Rebekka Lund -Psykoterapeut & Stresscoach

I mange år knoklede jeg derud af som en anden “motor”. Alt skulle være perfekt, og jeg skulle klare det hele selv. Hvis det krævede, at jeg skulle arbejde 70-80 timer om ugen, så gjorde jeg det.

Jeg var konstant træt og orkede næsten ikke at bevæge mig ud af sengen, eller være sammen med min familie.

Jeg rykkede længere og længere væk fra dem. Talte ikke med dem, selvom der var mange tanker, og den dårlige samvittighed hobede sig mere om mere op.

Jeg blev skilt, og det blev bestemt ikke nemmere. Min datter, der dengang var 10 år, begyndte at reagere på det liv, jeg havde bygget op omkring hende, og jeg endte med at få “børnestress”, tankerne om ikke at være en god nok mor, og den dårlige samvittighed blev større og større.

Jeg græd ikke, når nogen så mig, ville ikke dele for meget af mig selv. Tabte mig 9 kg i løbet af 14 dage.

Levede af en chokoladebar om dagen og løj om, hvad jeg ellers havde spist i løbet af dagen.

Jeg overvejede faktisk, at verden ville være bedre uden mig, bare give slip, opgive mine børn – opgive livet.

NOK, VAR NOK!.

Jeg mødte min nye mand og mødet med ham, åbnede mine øjne for forandring.

Han lærte mig bla. at ELSKE igen.

Pludselig en dag modtog jeg en mail, hvor der stod: “Vil du udvikle dig og tage styringen tilbage.”

Jeg havde den fulde opbakning fra min mand, og derfor tog jeg den STORE beslutning. Sagde mit job op, startede i stedet som handicaphjælper, så jeg havde mulighed for at starte min uddannelse som psykoterapeut, hjælpe mig selv og senere andre.

Her mødte jeg den ”perfekte” MENTOR for mig. Hun lærte mig, hvordan jeg mærkede mine egne behov og værdier. Hun har været en af de vigtigste brikker på min vej, og jeg bruger hende stadig den dag i dag. DET har været GULD VÆRD at vide, at der var og stadig er en der støtter mig på vej.

På en skiferie kom jeg til skade og blev tvunget til at være hjemme i 5 måneder, samtidigt var der Corona nedlukning, hvilket betød at mine familie og jeg var tvunget til at være hjemme.

Jeg skulle nu være hjemme sammen med min familie HELE tiden.

Det var FANTASTISK, det åbnede mine øjne. Jeg havde jo en kærlig, omsorgsfuld familie, som på trods af mit arbejdsræs, havde lært at bare det vi er sammen, så kan hele verden bare komme an.

I dag nyder jeg at være sammen med min familie, at holde min lille søn i hånden, fortrolighedssamtalerne med de store og når min mand og mine øjne kærligt og forelsket stadig møder hinanden på tværs af værelset.

Måske kan du genkende dig selv i min historie og har brug for en mentor til at komme videre.

Som psykoterapeut og stresscoach hjælper jeg dig med at få en større forståelse af dig selv, så du kan finde fodfæste igen og komme videre i dit liv.

At få livet og livskvaliteten tilbage er den bedste gave, jeg har fået.

– Rebekka

Har du brug for en hjælpende hånd?
Kontakt og bestil tid

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere, er du meget velkommen til at henvende dig til mig allerede i dag. Sammen tager vi en snak om dine ønsker og behov.